Bør køberkartoteket suspenderes i 2021?

april 9, 2021
Suspender køberkartoketet i 2021?

Køberkartoteket har mange navne: Stillesalg, kartoteksalg eller skuffesager m.fl. er blot nogle af de ord, ejendomsmægleren bruger. Det er i bund og grund det samme. Men er køberkartoteket en fordel for dig, som sælger din bolig i 2021?

Der er aktuelt stor efterspørgsel på boligmarkedet, men køberkartoteket bør ikke stå alene af den grund. For bliver din bolig kun vist til køberkartoteket uden boligsiderne, mener vi ikke, at dine behov og interesser varetages efter lovens intention. Tænk hvis der var flere købere derude, der var villige til at give kr. 100-200.000,- mere for din bolig?

Når du annoncerer din bolig på boligsider (Boligsiden, Boliga m.v.) samtidig med, at du udbyder til køberkartoteket, er anvendelsen til gengæld helt på sin plads.

God ejendomsmæglerskik i 2021

Først et hurtigt blik på Lov om formidling af fast ejendom § 24.2. Her står, at god ejendomsmæglerskik indebærer, at ejendomsmægleren skal rådgive sælgeren og varetage sælgerens behov og interesse.

Netop ordet skik, som betyder tradition og sædvane, kan resultere i en dårligere handel for dig som sælger, hvis du kun anvender køberkartoteket. Vi mener nemlig, at salg alene ved anvendelsen af køberkartoteket i 2021 ikke varetager sælgers behov og interesse – måske tværtimod.

Der er naturligvis undtagelser. Ønsker du fx. at sælge ”uofficielt” fordi du er kendt i området eller ikke ønsker et ”ståhej” omkring salget, kan vi måske forstå fravalget at boligsiderne, men ellers ikke.

Med liggetider i frit fald, øget efterspørgsel, stigende priser og begrænset udbud, mener vi, at alle boliger skal på markedet og udbydes via boligportaler som Boligsiden, Boliga og kædernes egne sider.

Som sælger skal du insistere på, at din bolig bliver præsenteret på boligsiderne. Kun når du vælger denne udbudsform, er du sikker på, at opnå den optimale pris for din bolig – fordi flest mulige købere kan se den.

Liggetiden er vigtig

Anvendelse af køberkartoteket bliver ofte begrundet med, at liggetiden ikke tæller, når din bolig sælges via køberkartoteket. Som sælger skal du med god grund have respekt for liggetid, fordi lang liggetid koster mange penge.

Nu er situationen bare en anden. Der er ”ingen” risiko for lang liggetid i 2021, hvis ejendomsmægleren vurderer din bolig realistisk ift. boligens indretning, alder, tilstand, beliggenhed og lokalområde.

Derfor er vores spørgsmål til dig: Hvorfor kun præsentere boligen for en lille del af køberne i et kartotek, når der er mangel på boliger og stigende efterspørgsel?

Sandheden om køberkartoteket

Sandheden om køberkartoteket handler ligeså meget om driften af en ejendomsmæglerforretning. Hvis ejendomsmægleren har køberne, eller påstår det, så kontakter sælger af en bolig ejendomsmægleren, og det må ikke være et usagt formål med køberkartoteket. Det er det tætteste en ejendomsmægler kan komme opsøgende salg. Nogle kalder det at ”fiske”. Sælgere bliver fristet af, at der er en ”køber” der vil købe baseret på ofte meget få oplysninger. Ingen købere, køber bolig ubeset! 

Køberne i dag er vant til at se billeder og plantegning af boligen inden de overhovedet gider at køre forbi. Hvorfor sælger tror, at 6-10 billeder i en uofficiel salgsopstilling, sendt ud til et lille køberkartoteket, sælger lige så godt som 30 billeder på en hjemmeside til mange tusinde købere er en gåde.

Spar (ikke) penge på markedsføring

Et andet argument for at fravælge boligsiderne er, at du som sælger får en besparelse på markedsføringen, hvis ejendomsmægleren finder køberen i køberkartotek.

Det er fint, men hvis en anden køber, udenfor kartoteket, er villig til at betale kr. 50-100.000,- mere for din bolig, ser regnestykket anderledes ud: Så har du som sælger tabt mange penge. Samtidig er bud over udbudsprisen er ikke et særsyn i 2021.

Hvis du som sælger indgår en købsaftale med en køber fra din ejendomsmæglers køberkartoteket, ved du ikke, om der står en anden køber i et andet kartotek, eller om der er flere købere til din bolig. Og igen – det er overvejende sandsynligt i dette marked (april 2021),  at du som sælger potentielt kan gå glip af en budrunde, grundet flere købere til din bolig. Er du villig til, at give afkald på denne mulighed?

Køberkartoteket må ikke være den eneste salgskanal i 2021

Vil du sælge klogt i 2021, skal du kombinere udbud via boligportaler som Boligsiden, Boliga og kædernes egne sider med salg via køberkartotek. Sæt til salg – når du sætter til salg. Der er ikke mange andre brancher, der kan tillade sig at sælge til en lille lukket kreds af købere.

Markedet i 2021 er langt fra traditionelt eller sædvanligt. I marts 2021 forventede Nationalbanken prisstigninger på op mod 10%. Det, der var skik og kutyme på boligmarkedet før Corona, er ikke nødvendigvis et klogt boligsalg under og efter Corona.

Helt Solgt – få det bedst mulige boligsalg

Er du i tvivl om, hvordan du skal gribe dit boligsalg an? Kontakt os og få kompetent og uafhængig sælgerrådgivning baseret på 20 års erfaring i branchen. Vi sikrer dig et godt boligsalg og hjælper dig med, at lægge den rette plan for boligsalget.

Mikael Stubkjær

Af Mikael Stubkjær

Medindehaver af Helt Solgt ApS, med en bred viden om ejendomsbranchen, efter at have handlet med boliger i over 20 år. Helt Solgt hjælper dig med at opnå det bedste boligsalg.

24 60 70 30

Kontakt os